Kbh Mester i Moderne Blomsterkunst 2010
Blomsterdesigner, Annette von Einem.
Mesterskabet afholdes hvert andet år og skulle således forsvarer titlen fra
2008. Det gik forrygende - og ja, jeg er glad og meget stolt. Stor tak til at
mine hjælper/assistenter.
Opgaver: Promovere din forretning med
indhold af en rumdeler, samt brudebuket til en bondepige.
PRESSEMEDDELELSE
------------------------
Blomsterdesigneren der får blomsterne til at tale alle sprog
Den danske blomsterdesigner Annette von Einem med base på Frederiksberg i København vækker opsigt både herhjemme og i udlandet med sine fantastiske binderier. Hun er netop for anden gang i træk blevet Københavnsmester i Blomsterkunst for professionelle florister og et internationalt gennembrud vinker forude.
Man siger, at blomsterne taler deres helt eget sprog, men i hænderne på den danske blomsterdesigner Annette von Einem bliver blomstersproget oversat til at udtrykke lige netop det budskab, som kræves til anledningen. Det beviser Annette von Einem hver eneste dag i sit værksted på Bentzonsvej på Frederiksberg, hvor romantiske brudebuketter, stylingopgaver eller større firmaarrangementer planlægges ned til mindste detalje i tæt samarbejde med opgavestiller. Og det sker, når den kreative blomsterdesigner kaster sig ud i blomsterkonkurrencer, hvor hun netop for 2. gang i træk er blevet kåret som Københavnsmester i Blomsterkunst efter en storslået konkurrence på Radisson Blu Falconer Hotel og få dage efter fik Sølvprisen i en international designopgave udskrevet af magasinet Fleur Kreativ.
I øvrigt betyder Københavnsmesterskabet, at Annette von Einem til september skal deltage i Danmarksmesterskabet i Blomsterkunst, som afholdes i Aarhus. Hermed får hun mulighed for at forsvare eller endog forbedre sin fornemme andenplads fra 2008. I det hele taget er Anette von Einem en fremragende konkurrencebinder. Hun har to gange vundet den eftertragtede Tivoli Cup, og i 2009 vandt hun sølv med det danske landshold og fik individuelt guld for bedste brudebuket nogensinde ved de Nordiske Mesterskaber.
Veletableret og efterspurgt
Siden Annette von Einem etablerede sig som selvstændig, er hun blevet et veletableret, anerkendt og efterspurgt navn i den danske hovedstad. Der er bud efter hende, og hun arbejder målbevidst inden for en række fokusområder, der omfatter specifikke bryllupsopgaver, udsmykning ved specielle events og firmaarrangementer, oppyntning på hoteller og specifikt blomsterdesign til nye produkter og reklame blot for at nævne nogle. Også udenlandske opgaver begynder at melde sig, selvom en vis islandsk vulkan for nylig satte en stopper for en større designopgave i Skotland. Til gengæld har Anette von Einem her i foråret fået flere af sine kreationer optaget i internationale publikationer som f.eks. i bogen ’International Floral Art 2010/11’ og det unikke brudemagasin ’Weddings’, der udgives af Fusion Flowers – et af verdens førende magasiner for blomsterdesign.
Please respect the copyright - © Annette von Einem [2013]. All Rights Reserved. |
Galleri - kbhmester2010 del 1 |
Blomsterdesign - Blomsterdesigner Annette von Einem. Copyright © 2010, Annette von Einem, København DK